Forfatter, underviser og foredragsholder

VELKOMMEN

Mine udgivelser

Jeg er født i 1973. er pædagog og forfatter.


I 2009 debuterede jeg med ungdomsromanen MIT LORTELIV – EN KÆRLIGHEDSHISTORIE og i 2017 udkom den selvstændige fortsættelse MIT LYSERØDE LIV – EN OVERLEVELSESHISTORIE.

MIT LORTELIV - EN KÆRLIGHEDSHISTORIE vandt i 2008 Gyldendals konkurrence om den bedste kærlighedsroman for unge.

Booktrailere

Lidt mere om mig

Jeg bor i Middelfart med min mand og vores to børn. Vi flyttede hertil i 2022 efter at have boet i Sorø i 18 år. Før vi fik børn boede vi i København og senere Malmø. Faktisk har jeg altid flyttet en del rundt. Også som barn. Derfor er jeg ikke knyttet til steder. For mig er hjem ikke et sted, men de mennesker, som jeg elsker.

Som ung rejste jeg meget. Jeg ville se verden. Det var faktisk det eneste mål, jeg havde. Tjene penge og rejse ud. Mest i Asien. Så boede jeg på billige hostels og ind imellem hos venlige mennesker, jeg mødte på min vej. Der var ingen fast destination. Jeg boede i månedsvis i Poso i Indonesien og tre dage i Singapore. I Poso mødte jeg nemlig nogle fantastiske mennesker, der kunne fortælle de vildeste historier. Jeg fik også selv vilde historier med hjem i bagagen efter at have gået på vulkaner, stået ansigt til ansigt med en komodovaran (en søvnig komodovaran, men alligevel), gået balancegang på en rådden  træstamme over et 100 meter højt vandfald og sovet i en mudderpøl.

Nu rejser jeg ikke så meget mere og slet ikke på den ekstreme måde, men historier er stadig en kæmpe del af mit liv. Jeg elsker historier. Elsker at høre folks historie, elsker at skrive historier. 

Jeg skriver, for at forstå andre mennesker. For at forstå verden. Mange af mine bøger handler om mælkebøttebørn. Det vil sige omsorgssvigtede børn, der vokser op i belastede miljøer og klarer sig i verden på trods af det. Mit hjerte banker for disse brændte børn og jeg håber på at sætte fokus på dem via mine bøger. Og hvis bare et mælkebøttebarn føler sig set på grund af min bog, er det det hele værd.


Skriveworkshops


Jeg laver gerne skriveworkshops og er meget erfaren på området. I næsten 10 år havde jeg et hold i kreativ skrivning på ungdomsskolen i Sorø og en del af de år var vi med i Forfatterskolen for Unge. Jeg har også undervist talenthold på skolerne i Sorø.

Foredrag

Jeg kommer gerne ud og holder foredrag om mine bøger.

KONTAKT

 
 
 
 
unsplash